Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Opskrifter med Urtekram

27-09-2008, kl. 14:48, Alder: 4 år, Set af: 1957 personer

af Iben

Denne blog adskiller sig fra de andre, jeg har skrevet. I dag vil jeg nemlig give jer opskriften på en af mine yndlingsretter, hvori jeg har brugt kokosmælk og soltørret mango fra Urtekram. Det er en lækker wokret med kylling, grøntsager og kokosmælk. Til slut følger et par tips til en lækker pasta og kartoffelmos.

Ingredienser:

2 kyllingefileter

3 forårsløg

1 rød peberfrugt

½ squash

7 champignoner

1 gulerod skåret i små stænger

2 fed presset hvidløg

1½ tsk. rød karrypasta

1 dåse kokosmælk fra Urtekram

5 stykker soltørret mango fra Urtekram

Salt og peber

Ris

Fremgangsmåde:

Skær kyllingefileterne i mindre tern og svits dem i en wok med salt, peber og lidt olie. Når stykkerne er gyldenbrune tages de op og lægges i en skål. Tilsæt nu hvidløg og karrypasta og svits det i 1-2 minutter. Hæld herefter kokosmælk i og tilsæt alle grøntsagerne (som er snittet og skåret i mindre skiver) samt kyllingekødet. Lad det simre i cirka 15 minutter.

Smag til med salt og peber og eventuelt lidt frisk chili. Retten serveres med ris!

Jeg håber ikke, at jeg har glemt noget Smiley

Tip: Du kan også bruge andre grøntsager, bare vælg dem du bedst kan lide!

Andre madtips

Derudover kan jeg anbefale at lave pasta med pesto. Brug Urtekrams fuldkornsskruer og vend dem i en lækker pesto. Det er perfekt som tilbehør til en kyllingefilet og en salat. Der er en opskrift på pesto på Urtekrams hjemmeside, klik her http://www.urtekram.dk/pesto/

Hvis du er træt af almindelig kartoffelmos, så kan jeg anbefale dig, at peppe den op med reven muskatnød fra Urtekram. Det giver mosen en rigtig god smag.

Har I en yndlingsret eller andre tanker om økologi, så er I er velkomne til at skrive her på min blog.

 

Mange madhilsner

Iben


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011