Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Pizzza for the Mister and Me

30-06-2009, kl. 15:13, Alder: 3 år, Set af: 1711 personer

af Anja

Hvis det skal gå stærkt hjemme hos os, og det skal det tit her om sommeren, så laver vi mad på denne her måde: Brug et stk. Pizzabund fra Schär, de er glutenfri og kan købes i Brugser og helsekoster.

Ovenpå har vi puttet pastasauce fra Urtekram, med basilikum. Og meget dejligt, man kunne ren faktisk smage basilikummen, og det samme med den udgave som hedder ”pikant”, som rent faktisk var lidt stærk. Skønt. Vi putter et rimeligt tykt lag af saucen på, bunden er lidt tyk, så den kan godt klare lidt ekstra. Derudover er der squash i tynde skiver, drysset med Lene Hanssons Italienske Krydderi. Det er en virkelig god blanding, som ikke smager af støv, hvilket jeg tit synes at tørrede krydderier kommer til. Blandingen smager af det som er i: Oregano, basilikum, og rosmarin blandt andet.

På toppen kommer vi de store sorte kalamata oliven, som er fuldstændig vidunderlige lige fra glas, men som bliver meget mere fremtrædende i smagen når de er varme, bløde og meget mere saftige. Og så en ordentlig røvfuld olivenolie henover til allersidst. Sæt den i ovnen ved den højeste varme, og giv den 15-20 min.




Jeg elsker rucola på pizza, og i år er jeg så heldig at kunne lægge mine hjemmedyrkede potterucola blade på som topping på pizzaen.




Mad på den her måde giver plads til ting som er lidt sjovere lige nu, end at stå og svede i et køkken i flere timer. Ikke at det ikke er sjovt, men når solen bager, fuglene kvidrer og hestene vrinsker, så er det bare meget mere oplagt at være udenfor.

Her hvor jeg bor, i det økologiske andelssamfund i Hjortshøj, her har vi fælles grøntsagsmarker, som vi kan være en del af hvis vi lægger et beløb og et antal arbejdstimer. Og det er sindssygt tilfredsstillende at være med til at dyrke sine egne grøntsager, som man så senere kan gå hen og hente.

Lige nu er der kommet spidskål, savojkål, broccoli, spinat, salat og persille. Jeg anede ikke at det kunne være så skønt at luge. I går lugede jeg ved fenikkelen, og i aften skal jeg luge ved ærterne. Det er en fantastisk måde at få sine grøntsager på, det er meget mere overskueligt og alsidigt fordi vi er mange om arbejdet, og muligheden for at dyrke mange forskellige grøntsager er større end hvis det bare havde været i ens egen lille køkkenhave.

Så for tiden så luger jeg i stedet for at lave 7 retter mad til hvert måltid, jeg fik lige en besked om at der også mangler hjælp til at køre hø fra markerne i aften, det vil jeg også vildt gerne. Alt det skægge man kan lave i et minilandbrug, fantastisk!

Nyd varmen,

Kh Anja


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Sanne Lindhardt sagde...
Kære Anja.

Første tur med den skønne lille baby i barnevognen gik direkte i Kvickly efter ingredienserne til disse lækkerier. MUMS!

Synes også at Dr. Schär pizzabundene er fine, men hvis man er mere til en hjemmelavet bund og ikke er 100% glutenopmærksom er Umahros pizzabunde af groft kæmpedurummel også meget lækre. Altså hvis man lige kan finde energien efter en lang ammenat eller har en dejlig kæreste med mere energi!!

Er bare så glad for at høre, at du synes om vores nye pizzasovse. Vi testede og testede og endelig fandt vi nogle rigtig gode, hvor man faktisk kan smage navnet :)

Kh,
Sanne
Skrevet d. lørdag, 11-07-09 21:07

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011