Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

RØDBEDEKAGE...

20-10-2009, kl. 08:54, Alder: 3 år, Set af: 3212 personer

af Anne D

Dagens kage er klædt på til kaffemik, pyntet med pink og cremet top og øverst oppe strutter fine æblefritter.

Der er nemlig inviteret til Fairtrade kaffeslabberas hos Urtekram i morgen og der diskes op med både gode historier og rare præmier.

Jeg kan desværre ikke deltage, da lønslaveriet strækker sig over det meste af min tirsdag, men skulle jeg få 5 minutters frikvarter, så vil jeg sætte mig ned her ved skærmen, læse lidt historier, sippe lidt te og nyde et stykke af den kulørte kage...

Kagen er i familie med de go’e gamle kendinge, den terrængående gulerodskage med flødeost på toppen og så den i september allestedsnærværende Squashkage.

Revet grønt, olie, nødder, mel, æg og krydderier – samme base men med lidt forskellige farver i.

Ofte pynter jeg Rødbedekagen med en safrangul og duftende flødeostglasur, men fordi den nu skal deltage i fin slabberas, ja så er der kommet lidt frisk rødbedesaft i, så den kan gøre sig til i det store selskab.

Flødeosten og flormelis’en overdøver så rigeligt den lidt jordagtige smag, som rødbeder godt kan ha’, men for en sikkerhedsskyld er der også lækkert vanillepulver i...





Til en springform på ca 22 cm

2 dl mørk muscovado
0.6 dl smagsneutral olie
2 store æg
Et nip salt
½ tsk bagepulver
1 spsk kanel
Lidt – meget lidt - friskrevet muskat
0.5 dl grahamsspeltmel
1.5 dl hvedemel
100 g revne rå rødbeder
50 g hakkede valnødder
25 g solsikkekerner

Muscovado, olie og æg piskes sammen i en skål og resten af ingredienserne vendes i.
Dejen kommes i en bagepapirforet springform og bages ved 175 grader i ca 45 min.

Kagen afkøles og smøres så med en topping rørt af
100 g flødeost naturel
1.5 dl flormelis
1 tsk vanillepulver

Tilsæt lidt frisk rødbedesaft eller nogle knuste safrantråde for at give smuk kulør... 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011