Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Sej tomatpuré

22-07-2009, kl. 08:11, Alder: 3 år, Set af: 1712 personer

af Iben

I den sidste kasse fra Urtekram modtog jeg en masse lækkerier, og heriblandt madvarer som jeg ikke kendte til eller havde smagt før. Nogle af disse madvarer er blevet til favoritter i mit lille hjem.

Mini speltkiks – væk i en fart
Kender I det, at man efter aftensmaden har lyst til noget sødt? Det gør jeg, og da jeg forleden aften havde lyst til lidt lækkert, kiggede jeg i fryseren og i køleskabet. Til min store skuffelse var der intet, der bare kom i nærheden af at kunne stille min sliktrang. Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde fået nogle mini speltkiks fra Urtekram. Jeg åbnede straks posen, og mums de er gode. De er lidt søde og var derfor perfekte til at fjerne min sukkertrang. Desværre spiste jeg dem alt for hurtigt, og der gik ikke mange minutter, før hele posen var tom.

En sej tomatpure
Ej hvor fedt, det var min første tanke, da jeg så Urtekrams tomatpure på glas. Jeg er nemlig ved at være en smule træt af at købe tomatpure, fordi det altid er på dåse, og der hvor jeg handler, har de kun nogle store dåser, og da jeg sjældent får brug for en hel, bliver jeg nødt til at smide resten ud eller gemme den i køleskabet. Men en klog sjæl har engang fortalt mig, at man ikke må sætte åbne dåser i køleskab. Indholdet skal ud først, hvilket gør det endnu mere besværligt med dåser. Men Urtekrams tomatpure er på glas, hvilket er super smart, så slipper jeg nemlig for at tage indholdet ud, før det kan komme på køl, hvis jeg ikke lige får brugt det hele.

Smag for sennep
Jeg spiser ikke sennep i dets rene form, og havde det ikke været fordi jeg fik et glas med sennep fra Urtekram, så havde det nok heller ikke fundet vejen til mit køleskab. Men nu har jeg faktisk smagt det, dog i en dressing som jeg hælder over salaten. Dressingen består af Urtekrams olivenolie, hvidvinseddike, sennep og en smule sirup. Derudover tilsættes salt, peber og presset hvidløg. Min konklusion er, at sennep i dressing er et hit. Det giver dressingen en rigtig god smag, og det pepper salaten op.

Jeg vil smage videre af de mange økologiske lækkerier.

Mange økohilser
Iben


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011