Øko-vennerne

”Sort som djævelen, hed som helvede, ren som en engel og sød som kærligheden”

Det handler om kaffe. Den sorte drik, der har ry for at være sund hvis man drikker under fire kopper om dagen og direkte skadelig hvis man drikker mere. Jeg elsker kaffe og mit forbrug ligger nok omkring de fire tilladte kopper, med mindre jeg arbejder på et større skriftligt projekt, for så overskrider jeg kvoten. Jeg ejer ikke en kaffemaskine og har ikke gjort det i snart 10 år. Jeg drikker Peter Larsens ”Instant coffee” som er økologisk og Fair Trade mærket, og som efter min mening er den bedste instant coffee der findes.

Jeg har lige været ude og rejse og i den forbindelse indtog jeg dagligt min kaffe på Starbucks caféer, hvorfra jeg også købte kaffe med hjem. Kaffe, der skal laves på stempelkande og som smager så englene synger – Fair Trade mærket selvfølgelig! Med den smagsoplevelse kommer jeg helt sikkert til at veksle mellem min faste Peter Larsen kaffe og stempelkaffe fremover.

Forfattere elsker kaffe, De drikker den og de skriver om den. Romaner og noveller er fulde af scener, hvor kaffen er midtpunkt for den historie der fortælles. Pippi Langstrømpe gik til kaffeslabaras. Ernst Hemmingway drak kaffe på sin stamcafé i Paris, mens han skrev sine historier. En af Karen Blixens mest berømte bøger foregik på en kaffefarm, hun selv drev i Kenya. Malene Dietz har skrevet chicklit bogen ”En duft af kaffe” hvor man vitterligt kan dufte kaffe mens man læser den.

Kaffe og litteratur hører sammen i min verden, og jeg vil nødig leve uden nogen af delene. Men begge dele skal være af ordentlig kvalitet og så skal kaffen være Fair Trade mærket uden undtagelse. De kaffebønder, der dyrker og høster kaffen til daglig glæde for mange mennesker skal have ordentlige arbejdsvilkår ellers kan en nok så god kaffe give en dårlig smag i munden.

Med ovenstående vil jeg gerne minde om Urtekrams virtuelle kaffeslabaras den 27. Oktober 2010 i anledning af dette års Fair Trade kaffepause.