Sunde ”kugler” …dem vil jeg spise flere af i 2010
06-01-2010, kl. 09:07, Alder: 2 år, Set af: 3054 personer
Her i januar, er der mange der tænker på at tabe sig, leve sundere, dyrke motion, gøre noget godt for andre eller sig selv, og det er nu man skal gøre alvor af nytårsfortsætterne
.
Pyyha, jeg har slet ikke rigtig nået at tænke over mine nytårsfortsætter, meeeen jeg tænker altid at jeg vil leve lidt sundere, grønnere og i gang med at løbe…
Jeg syntes jeg er godt i gang med at leve lidt sundere, meget grønnere og endnu mere økologisk, men om 2010 bliver året hvor jeg får gang i løbeskoene, ved jeg endnu ikke… JO JEG SKAL !!!!!
En anden ting jeg godt kunne tænke mig i 2010, var at spise mindre søde sager og kager.
Men det smager jo bare så godt og er næsten uundværligt til latten 
Jeg er allerede fan af de lidt sundere ”riskiks med mørk chokolade”, de smager fantastisk!
En anden ting, jeg først for nylig har fået smagt og er blevet fan af er de helt fantastiske ”delights brownie”, hold da op, det er virkelig kræs…
Jeg har ofte set dem, men tænkt, at det kan da ikke smage godt, men til alle jer der endnu ikke har smagt dem, KOM I GANG, for hold op hvor smager de godt, og så er det bare dadler, kakao og vanilje
altså ingen tilsat sukker, mælk eller gluten….

De findes også i andre varianter, men jeg har endnu ikke smagt dem alle…
Da posen med ”Delights” hurtigt fik ben at gå på, tænkte jeg at jeg ville prøve at lave dem selv, og det gik rigtig godt !!!
Det er meget nemt faktisk, og Urtekram har alle de dejlige produkter man skal bruge til det…
Dadler, fedtfattig kakao og vanilje…
Du skal bruge:
1 pose af Urtekrams skønne dadler
3 – 4 spsk. Fedtfattig kakao
Og vanilje efter behov….
Lidt kokosmel
Det hele kom jeg så i en blender, og vupti, så havde jeg en skøn masse, lige til at trille kugler af..
Jeg trillede dem i en blanding af kakao og kokosmel
MUMS
Meget enkelt at lave og noget jeg helt sikkert vil gentage, mange gange i 2010




Min veninde Pernille, havde også stor succes med at lave hendes egne hjemmelavede ”kugler” til et 3. søndag i advent arrangement!!!
Hun laver altid de skønneste kager, som langt overgår hvad man kan forvente af Marta Sewart og så går hun meget op i kvalitet og tror på, at det er i selve råvaren at den gode ret skabes, så man kan roligt sige at opskriften på hendes ”kugler” er noget af et scoop!!!
Hun havde brugt Urtekrams hasselnødder, dadler, nougatcreme, kakao og kokosmel til at fremtrylle de himmelske detox kugler..
Jeg viderebringer her hendes opskrift:
Pernille Rahbek´s himmelske "kugler"
Økologiske sager fra Urtekram: hele poser af: dadler, hasselnødder og kokosmel samt deres økologiske nougatcreme og kakaopulver.
Økologisk sødmælk
Læg en pose økologiske dadler og hasselnødder i blød i 8 timer. Hæld vandet fra og hæld dadler og hasselnødder i en skål, det må gerne være lidt "snasket".
Begynd at blende det groft med en håndblender.
Hæld en sjat god økologisk mælk på (ca. en halv deciliter)
Blend 3 store spiseskeer Nougatcreme i sammen med 3 store spiseskeer kakaopulver. Hvis det er meget hårdt at blende, så hæld en sjat mælk mere på.
Til sidst rører du 3/5 dele - eller mere - af en pose kokosmel i (det skal hænge godt sammen).
Kuglerne trilles i hånden og vendes i den resterende kokos.
Spis dem med nydelse og gem resten i køleskabet.
Jeg skal helt klart lave flere sunde
”kugler” i løbet af 2010, både til hverdag, fest som lørdags slik osv…
…og så skal jeg også i gang med at løbe, ”kuglerne” gør det nok ikke alene, de kan højst få mig til at løbe lidt hurtigere….
God fornøjelse og velkommen 2010
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Appelsinskal bliver også skønt.
Tilsættes mandler er der desuden gode fedstoffer til hjernen !!!
Hej Christine!
Det er da det mest geniale nytårsfortsæt jeg har hørt om.
Jeg fandt nogle gode kugleopskrifter på Kernesund for længe siden, men der var kaffe i og efter jeg endelig er holdt op med at drikke kaffe, har jeg ikke haft lyst til at lave kuglerne.
Derfor er jeg super henrykt over at falde over nogle nye opskrifter uden kaffe.
Det kan godt være jeg er den eneste, der har det sådan, men jeg synes KUR kuglerne er for hårde og tørre. Ihvertfald, når man har prøvet at lave sine egne.
Tak!
Michelle
Tak for dine dejlige opkskrifter
Jeg skal vist også spise flere kugler i 2010.
Tak for opskrifter...