Ummm lækker hud….
29-10-2009, kl. 08:15, Alder: 3 år, Set af: 1156 personer
Efter en lang sommer og nu med udsigt til en lang vinter, så er det som om man får lidt ekstra trang til at pleje sig selv og krybe lidt i hi.
Jeg fik lyst til en rigtig ”plej dig selv dag”, og det var jo nærliggende at gå i gang med at skrubbe huden som det første.
Urtekrams utrolig lækre Body Scrub stod der og ventede på mig, og jeg vil gerne fortælle om mit møde med den.
Det første jeg bemærker, er at det er en super lækker glaskrukke, som har den eneste ulempe, at den skal tømmes før den kan blive brugt igen (jeg har allerede mange gode ideer til hvad jeg kan bruge glaskrukken til). Det er virkelig vigtigt for mig at skrive, at det er genbrugsemballage, ikke noget der bare bliver smidt i skraldespanden efter endt brug, men noget man ville kunne tage ind i sit hjem resten af dens levetid. Det giver så meget mening!

Når man så når derhen hvor man åbner krukken, ja så kommer der den mest liflige naturlige duft frem – ikke noget der er parfumeret, ikke noget der lugter af parabener osv., næhh man overvejer lige et øjeblik om man kunne bruge det i maden. 
Det dufter af eukalyptus og det er også den duft, der breder sig i brusebadet, hvilket netop her i vintertiden føles som om man bliver løftet op til nye højder. En evt. vinterforkølelse får kamp til stregen!
Samtidig er der lækker brun sukker i bodyscrubben og det er jo i den grad kendt for sin virkning mod betændelsestilstande.
Samtidig er de mange olier der er i scrubben med til at huden efterfølgende føles blød og smidig og så absolut ikke udsultet.
Jeg føler virkelig, at det er det rene wellness i hjemmet at få lov til at bruge et så lækkert og rent produkt til at pleje sin hud. Og det bliver ikke svært at få krukken tømt. Det eneste man skal gøre er at fugte huden, og så ellers massere huden godt ind i scrubben, mens man nyder de beroligende dufte. Det føles rent faktisk som bliver man renset i luftvejende også.
At det hele så også er Fair Trade – det giver bare så meget mere mening, giv dig selv den oplevelse at hjælpe andre, mens du får sund wellness ind i dit eget badeværelse.
Rigtig god weekend
Kitty
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Jeg er også helt vild med scrubben og især i den kolde tid med vind og regn.
Det er nu dejligt med en lækker scrub uden en masse tilsætningsstoffer.
Mange hilsner
Iben, økoven