Øko-vennerne

Vand i sengen og spirer på bordet

Oh glæderne ved at bo primitivt! At bo i skurvogne, eller pavilloner som det hedder lidt finere, burde være enhver med en spejder i maven forundt. Kulden, de frosne vandrør, isblomsterne på ruden, væggene der giver sig når det blæser, følelsen af at bo i noget af pap, gør at man kommer tættere på naturen, den kommer ind under huden på én. Eller helt op i sengen faktisk, som det nu er sket for os. Det begyndte for lidt tid siden, med et lille hul i tagpappet, lige over vores soveværelse. Et lille dryp af vand i ny og næ, som vi kunne afværge med en et par små skåle på gulvet, hvor det lige så fint dryppede i. Jeg kunne gå og lege, som jeg gjorde da jeg var en lille pige, at jeg var en fransk boheme som boede i et utæt loftværelse, mens jeg spiste pølse, brød og vin. Romantisk parisisk dryppen i skålene, det synes jeg synes egentligt var lidt hyggeligt. Så begyndte vandet at pible ned i min mands side af sengen (ja vi har hver vores side, og nej vi er ikke 70), det var selvfølgelig ikke fedt, men så flyttede vi sengen og så gik det også.

I sidste uge begyndte det at tø så meget, at selvom min mand utrætteligt stod på taget og fejede sne og sjap væk, så piplede det ikke kun igennem vores tag, det piskede ned. Der er vand alle vegne, og mine romantisk naive tanker om boheme effekten er for længst væk, og jeg vil bare have mig et parcelhus. Lige nu! Hullet i tagpappet er blevet større, og der er ingen vej udenom, vi må finde en mand med en brænder som kan lappe det. Vi er på sporet, og alt er jo heldigvis midlertidigt, men derfor er det alligevel ikke spor sjovt. Nogle af de andre der bor her i skurvogne har samme problem, og mærkeligt nok er det også i mandens side af sengen det drypper ned, den anden mand overvejer at købe en våddragt, og jeg tænker at det er pudsigt at det lige præcis er mandens side det går ud over. Det må være noget karmisk, med alle de gange de har stået og tisset i det fri. En slags naturens payback, men det har jeg ikke nævnt for min mand. Måske vil han så foreslå at det er mig som står op kl. 3 om natten og fejer tø væk fra taget, når det drypper ned, men nu er det jo hans side det går ud over og jeg kan bare putte mig ned under dynen og høre ham skrabe sne væk fra loftet. Stakkels ham.



Vand der drypper, eller render, larmer enormt meget. Især når man skal sove i det, og jeg bruger meget tid på at stå og stirre på loftet, for at regne ud hvor det næste sted nu er, hvor det regner ind. Og når jeg så bevæger mig som en snog imellem alle skålene og dryppene for at placere endnu én, mellem alle de andre, så føles det virkelig som et nederlag når jeg bliver ramt af vandet. Klask, lige ned i nakken, brunt ildelugtende tø-og tagvand, aargh, det fik mig! 1-0 til vandet!

Nu er det heldigvis ikke alt vand der er skidt, det vand som render fra vores vandhaner lige nu, fordi der er plusgrader, er rigtigt godt. Jeg bruger det blandt andet til at spire med. Jeg spirer løs, og her på billedet kan man se hvordan jeg har spiret kikærter, belugalinser, og helt almindelige store grønne linser. De er ualmindeligt sunde og smager helt vidunderligt. Jeg er gået helt bananas i spirer, og er nu i gang med at spire franske Le Puy linser, hel hirse og flækkede røde linser. Jeg aner ikke om det kommer til at gå, hirse har jeg ikke prøvet før, men bare læst mig til og de flækkede røde linser har jeg læst både for og imod om de kan spire, nu må vi se hvad der sker. Jeg har min grønne spirebakke, men den er konstant i gang med at spire lucernefrø, som er ualmindeligt lækre. Så jeg har bare taget en masse gennemsigtige plastbøtter, hakket huller i lågene, og lader dem stå på køkkenbordet. De bliver skyllet et par gange om dagen, helt anarkistisk og uden rytme, og i virkeligheden ville det gå helt op hvis jeg fyldte soveværelsesgulvet med spirebakker. Så kunne der virkelig opstå en fin cyklus her, tø som gav liv til linser, hvis bare ikke det tagvand var så ækelt.

Jeg hørte en dame sige den anden dag, at hun hadede tøvejr. Jeg gik lidt og tænkte over hvordan man mon kan hade et vejr. Altså der kan være noget man foretrækker frem for andet, men at hade er altså ret stærkt. Nu ved jeg at hun nok bor med huller i taget, og at det ikke er hendes eventuelle mands side det går ud over, men hendes egen. Det kan lære hende at tisse i det fri!

Kh og godt tøvejr

Anja