Øko-vennerne

Velsign din mad med økologi og birkes

Da min mand var udstationeret i en tysk økolandsby i foråret, nemlig Sieben Linden, fortalte han med stor begejstring om hvordan de dernede lavede cirkler om maden inden de skulle spise den, og brugte et par minutter i stilhed på at tænke rart om den, og ja vel egentligt velsigne den. Det kan lyde temmelig langhåret, og er det nok også. Ikke desto mindre, synes jeg godt der kan være god fornuft i at tænke venligt om det man spiser. Der er faktisk nogle der mener at det er lige meget hvad man spiser, hvis man blot tænker om maden at det er det mest vidunderlige i verden for ens krop og kloden.

Tanken er meget interessant synes jeg. Personligt kan jeg tydeligt mærke hvor glad jeg bliver af at vide at min mad er økologisk eller biodynamisk. Når jeg trækker en gulerod op af jorden, fra min egen mark, så synes jeg den er tæt på det største mirakel jeg har set. Jeg har sået den, luget den, vandet den og sendt den venlige tanker når jeg har set den vokse. Den dag jeg så spiser den, har jeg hele den historie med i tankerne, og jeg bliver glad ud i alle celler over at sådan et lille stykke liv, er der for mig, og at jeg har været vidne til det.

Det kan godt ske at jeg ikke ændrer den effekt guleroden har på min krop, ved at jeg synes den er rar, men alle kan vel være enige om at det er sundt for kroppen at føle velvære, og hvis mine tanker om guleroden får mig til at føle større glæde, så må den vel være sundere.



Udover at tænke venlige tanker om din mad, så kan du også velsigne den med birkes. Birkes er det jiddiske ord for velsignelse (tak Wiki), så man kan sige det ligger lige for. De små fede, søde frø er ikke kun sunde for dig, de skaber også velvære i dig på andre planer. Disse små valmuefrø er nemlig fyldt med opiater i form af morfin og kodein. Så mens du spiser denne citronbirkeskage, bliver du ikke kun lykkelig af de syrlige citroners smukke harmoni med de fede små sorte søde birkesfrø, du bliver også opstemt af opiaterne. En lille rus, ingen tager skade af, med mindre du ikke kan stoppe igen, og ender i et birkesmisbrug, hvor du står med næsen trykket flad mod bagerens ruder ved synet af rundstykkerne.

Birkescitronkage, Camilla Plums opskrift
6 æg
350 g. sukker
Skal af 3 citroner
250 g. smør
1 dl. Birkes
350 g. mel
1 spsk bagepulver
saft af 1 citron
1 dl. mælk

Pisk æg med sukker til skum. Smelt smør. Riv skallen af citronerne. Bland citronskal og saft af 1 citron i æggene, så birkes, så mælk og smør. Vend forsigtigt, men grundigt rundt, og tilsæt mel og bagepulver. Kom dejen i en smurt springform. Fyld den halvt op og bag den ved 165 grader til den er færdig....

Saften af de to sidste citroner koges med 2 dl sukker til en sirup, pas på, den skal ikke være for tyk, så bliver det bare karamel der ligger ovenpå kagen (Anjas note). Når kagen er ude af ovnen, og siruppen er kølet af, så hældes den ud over kagen. 

Det er nemmere for mig at tænke kærligt om min mad, når jeg ved at den er lavet med omtanke, ikke kun for mig, men for helheden. Jeg prøver ihærdigt at lade være med at være en økosnob, men jeg må indrømme at jeg tit er glad for at være vegetar, når jeg f.eks. bliver budt et stykke svin, som helt sikkert ikke har haft det rart mens det levede. Det er trods alt nemmere at sige man ikke spiser dyr, end at sige at man ikke spiser dyr der ikke har haft et godt liv. Det kan godt føles temmelig kompromitterende for den der serverer det.

Økologi gør mig bare glad. Noget så usexet som en portion kogte linser, kan få det til at boble over indeni mig, og hvis jeg så oven i købet garnerer den med en hjemmedyrket rødbede og en håndfuld birkes, så sidder jeg næsten og jubler. Opiater og økologi, det er same same i min verden. 

Kh Anja