![]() Øko-vennerneMød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.
|
||||||
Vores hverdag er fuld af giftstoffer23-02-2009, kl. 16:08, Alder: 3 år, Set af: 1734 personer
Da jeg kom hjem i går, lagde jeg med det samme mærke til, at der var en ubehagelig lugt af gift i min lejlighed. Jeg gik ind i de forskellige rum, og lugten var der alle steder. Jeg ved, at jeg netop har fået nye naboer, som er i gang med at renovere deres lejlighed. Jeg tænkte derfor, at lugten nok kom inde fra deres lejlighed. Ja, gamle københavnerlejligheder har vægge af pap, så stærk lugt går lige igennem væggene. Jeg besluttede mig for at banke på hos dem for at høre, om lugten kom inde fra dem, og det gjorde den. De havde spraymalet radiatorerne og derfor denne ubehagelige lugt. De var også overraskede over, at lugten kunne trænge igennem væggene, men det understreger jo desværre, at det var noget giftigt stads, de brugte. Men heldigvis fandt jeg kilden til lugten, og det beroligede mig lidt. Men jeg begyndte da straks at lufte ud, så jeg ikke skulle sidde i den stank. Det er ikke fordi, jeg vil fælde en moraliserende dom over, at folk ikke må spraymale deres radiatorer, det har jeg også selv gjort. Men denne lille episode fik mig til at tænke på, hvor meget gift vi egentlig udsætter os selv for. De fleste kender til lugten af maling, stærke kemikalier såsom sprit, salmiakspiritus, hvor man efter at have fjernet låget føler, at der ryger et par hjerneceller. Det er simpelthen så stærkt. Der findes ikke økologisk maling, endnu, men man kan få naturmaling. Jeg vil overveje naturmaling næste gang, jeg skal male min lejlighed. I forhold til hvad jeg har læst mig frem til, så indeholder naturmaling ikke parabener, opløsningsmidler og andre hormonforstyrrende eller sundhedsskadelige stoffer. Men da jeg ikke er maler, kan jeg ikke sige, om al almindelig maling indeholder dette. Men det er værd at undersøge næste gang, malerrullerne skal findes frem. Vi omgiver os med så meget gift i hverdagen, så de steder hvor vi kan vælge giften fra, bør vi gøre det. Jeg kan ikke lide at bruge skrappe rengøringsmidler, fordi jeg føler, at de går lige ind i hjernen. Lugten er simpelthen forfærdelig. Jeg ved ikke om et produkt med en kraftig og ubehagelig lugt også er et giftigt produkt, men jeg tror nu, der er noget om det. Men nok om gift, nu til lidt økologiske herligheder.
Økologiske herligheder Jeg har de sidste par dage lavet varm kakao med Urtekrams fedtfattige kakaopulver. Man varmer blot mælken i en gryde og tilsætter kakao og lidt rørsukker. Det smager super godt, og så gør det jo ikke noget, at den er fedtfattig. Derudover har jeg smagt fiberknækbrødene, de er gode til et let måltid, fordi de er så tynde. Men jeg er nok mere til knækbrød, som er lidt mere robust. Cashewnødderne fra Urtekram er rigtig gode, jeg bruger dem tit som topping på wokretter, fordi de tilfører retten lidt ekstra, men de kan også bruges som snack eller til salater. Jeg er faktisk helt vild med disse nødder, så når jeg er ude at spise og skal have thai mad, går jeg altid efter retter med cashewnødder. Det eneste problem med cashewnødder er, at de er dyre. Derfor spiser jeg dem ikke lige så tit jeg vil. Men når jeg så gør det, så nyder jeg dem også mums mums.
Mange økohilsner Iben
Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
Tilføj kommentar |
||||||
© Copyright Urtekram 2011 |
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.