Økologiske opskrifter

Vi elsker god mad tilberedt af de bedste, økologiske råvarer.  Verden er fuld af fantastiske kokke, hengivne madmødre, sundhedsnørder og helt almindelige mennesker med en god fornemmelse for mad. Og vi har samlet opskrifter fra dem alle her, så du kan finde ny inspiration til madlavningen i dit eget køkken derhjemme.

 
Del

Cajun gumbo med kylling og chorizo

 
Sender din bedømmelse...
0 kommentarer

af Marian Neerup Larsen

Til 4 personer

Ingredienser:
500 g økologisk kyllingebryst i strimler
5 tsk økologisk cajun-mix*
80 g chorizo i skiver f.eks. Aalbæks økologiske med jalapeños
2 økologisk grønne peberfrugter i tern
2 økologiske stængler bladselleri i skiver
3 økologisken fed hakkede hvidløg
8-10 økologiske cherrytomater
1 stort økologisk hakket løg
1 ½ l vand
1 spsk Herbamare boullion*
1 ½ dl økologisk olivenolie*
1 ½ økologisk sigtet speltmel*

2 økologiske laurbærblade*
2 finthakkede forårsløg
Evt. lidt friskhakket persille som pynt
Havsalt* og peber*

* = Urtekram produkt.

Kom 1-2 tsk cajun-mix på kyllingestrimlerne og brun dem i lidt olivenolie på en pande. Steg 1-2 min. og vend undervejs. Tag kyllingen af og sæt til side på en tallerken. Svits chorizopølserne på samme måde og sæt dem til side til senere.
Saucen – eller gumboen laves som en ”roux”, der er en klassiker i det kreolske køkken hvor cajun er en fast ingrediens. Sørg for at have snittet alle grøntsager, afmåle vandet, etc. inden du går i gang da din ”roux” kræver fuld opmærksomhed.
I en tykbundet gryde opvarmes 1 ½ dl olivenolie. Tilsæt melet under konstant omrøring ved medium varme indtil melet er rørt ud og massen har fået en fin, brun farve. Tilsæt så løg, hvidløg, peberfrugter, blegselleri og tomater. Bliv ved med at røre under stegningen i et par minutter. Tilsæt vand lidt efter lidt under fortsat omrøring sammen med laurbærblade og 3-4 tsk cajun-mix efter smag.
Dernæst tilsættes Herbamare boullion, kylling og pølserne. Kog ved svagt blus i ca. 1 time. Tilføj forårsløg og evt. persille lige inden servering. Smag til med havsalt og peber.
Nydes med kogte ris og evt. majsbrød. Velbekomme.

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
Tilmeld dig Urtekrams nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Send
* Påkrævet
 

© Copyright Urtekram 2011