Økologiske opskrifter

Vi elsker god mad tilberedt af de bedste, økologiske råvarer.  Verden er fuld af fantastiske kokke, hengivne madmødre, sundhedsnørder og helt almindelige mennesker med en god fornemmelse for mad. Og vi har samlet opskrifter fra dem alle her, så du kan finde ny inspiration til madlavningen i dit eget køkken derhjemme.

 
Del

Citronmarineret torsk, rødløg og pærer

 
Sender din bedømmelse...
0 kommentarer

af Umahro Cadogan

Til 4 personer

Tilberedningstid: Ti minutter — plus trække og ovntid.

Holdbarhed: To dage i køleskabet.

Ingredienser:
400-500 g fileteret torsk, skåret i grove bidder
2 store økologiske rødløg, skåret i så tynde skiver som muligt
1 fast økologisk pære, skåret i meget tynde både på langs
Friskpresset saft og fintrevet skal af 1 økologisk citron
9-10 dråber fish sauce
1-2 spsk økologisk ekstra jomfruolivenolie*
Hav*- eller stensalt
Friskkværnet økologisk sort peber*

* = Urtekram produkt.

Bland alle ingredienserne sammen og lad dem trække i mindst 30 minutter. Allerbedst bliver det, hvis du lader det trække et par timer i køleskabet. Bred blandingen ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Det skal bare ligge hulter til bulter. Giv alle godterne 7-8 minutter i en 175° C varm ovn, til torsken lige er mør.

Tip! Torsk kan erstattes med megen anden fisk, bare den er skåret i grove bidder. Laks, ørred, makrel, multe, fjæsing, havtaskekæber eller hellefisk går alle an. 1 dl mørke vindruer, der er udstenet og skåret i halve, kan også tilføjes til retten. Og pæren kan erstattes med et æble. Ekstra krydderier er også værd at eksperimentere med. Lidt chili, kardemomme, timian, salvie, laurbærblade, karrypulver (med måde) eller allehånde er blot et par forslag. Noget oplagt tilbehør kunne være, hjemmebagt brød, fuldkornspasta eller kogt quinoa.

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
Tilmeld dig Urtekrams nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Send
* Påkrævet
 

© Copyright Urtekram 2011