Ca. 30 stk.
Ingredienser:
8 dl koldt vand
2 dl æblemost
2 tsk. økologisk honning*
20 g salt*
10 g økologisk gær
250 g økologisk müsli* uden sukker (brug eventuelt en hjemmedesignet müsli bestående af 4 forskellige økologiske kornflager*, tørrede tranebær*, hindbær, græskarkerner*, kokosflager eller lidt tørret frugt*)
250 g økologisk grahamsspeltmel*
50 g økologiske hasselnødder*
Ca. 900 g økologisk hvedemel
100 g økologiske rugflager* til krymmel
* = Urtekram produkt.
Vej alle ingredienserne af. Rør koldt vand, juice, honning, salt og gær sammen. Tilsæt müsli, grahamsmel og hasselnødder og rør det hele godt sammen. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt grundigt indtil dejen er smidig, men den må ikke være for fast/hård. Lad dejen hæve i køleskabet natten over. Slå dejen sammen og form ca. 30 boller ud af den. Inden bollerne lægges på pladen, vendes de i rugflager, så de bliver dækket af flagerne på oversiden.
Bollerne hæver til (næsten) dobbelt størrelse og bages midt i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter. Afkøles på rist.
Tip! Bollerne kan med fordel fryses og bruges i madpakken.
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.