Økologiske opskrifter

Vi elsker god mad tilberedt af de bedste, økologiske råvarer.  Verden er fuld af fantastiske kokke, hengivne madmødre, sundhedsnørder og helt almindelige mennesker med en god fornemmelse for mad. Og vi har samlet opskrifter fra dem alle her, så du kan finde ny inspiration til madlavningen i dit eget køkken derhjemme.

 
Del

Lussekatte

 
Sender din bedømmelse...
0 kommentarer

af Elsebeth Palsgaard-Jensen

Ingredienser:
10 g økologisk gær
4 1/2 dl kold økologisk mælk
1 økologisk æg
75 g økologisk rørsukker*
1/2 g økologisk safran
75 g blødt økologisk smør
1 1/2 tsk. salt
ca. 400 g økologisk hvedemel
ca. 400 g ølandshvedemel
Ekstra: 1 økologisk æg til pensling og økologiske rosiner* til pynt, kan undlades

* = Urtekram produkt

Find og vej alle ingredienserne af. Stød eller kør safrantrådene sammen med lidt af rørsukkeret på en kaffekværn eller i en morder. Rør gæren ud i den kolde mælk, tilsæt safran, salt, sukker og æg. Tilsæt smør og derefter melet lidt ad gangen. Præcis hvor meget mel der skal i er vanskeligt at sige, men det er vigtigt at dejen ikke bliver for hård, hellere for løs. Dejen æltes godt og længe på maskine. Dæk skålen med film eller låg og sæt dejen til hævning et køligt sted, til næste dag. Slå dejen ned og form den til smukke figurer, sørg for at de pølser du ruller ud er tynde ellers bliver bagværket meget voldsomt, når det hæver. Pensel lussekattene med æg og pynt med rosiner og læg dem på bageplader med bagepapir. Tænd ovnene på 200 grader. Lad lussekattene hæve et lunt sted til (næsten) dobbelt størrelse. Bag kattene i ca. 10 minutter og hold øje med dem! Afkøles på en rist og nydes som de er, eller med lidt smør.

Tip! Kan med succes fryses

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
Tilmeld dig Urtekrams nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Send
* Påkrævet
 

© Copyright Urtekram 2011