Økologiske opskrifter

Vi elsker god mad tilberedt af de bedste, økologiske råvarer.  Verden er fuld af fantastiske kokke, hengivne madmødre, sundhedsnørder og helt almindelige mennesker med en god fornemmelse for mad. Og vi har samlet opskrifter fra dem alle her, så du kan finde ny inspiration til madlavningen i dit eget køkken derhjemme.

 
Del

Quinoa råd

 
Sender din bedømmelse...
1 kommentarer

af Rebecca Persson

Problem: 
Jeg ved ikke hvad økologisk quinoa er.

Løsning: 
Populært sagt er økologisk quinoa* et super næringsrigt korn (selv om det egentlig tilhører gåsefodsfamilien). Højt proteinindhold og perfekt aminosyrebalance. Glutenfri. Fnug-let konsistens.


Problem:
Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge økologiske quinoa til?

Løsning: 
Rist quinoaen forsigtigt i en "tør" gryde ved svag varme 2-3 minutter, og hæld derefter FORSIGTIGT vand på (1 del quinoa og 2 del vand). Kog 12-15 minutter. 
Alternativ: skyl quinoaen længe i en si under rindende vand inden den koges.
Begge metoder fjerner bitterstofferne (saponiner). Men vælg kun den ene løsning.


Problem:
Jeg synes alligevel det smager kedeligt.

Løsning: 
- Har du kogt dem for længe? Så forsvinder den lidt glas-agtige struktur, som er den sjove  del af oplevelsen ved quinoa.
- Pep det op med pesto, dressing, salsa eller sauce.
- Brug det som couscous/bulgur til lækre salater.
- Som pilaf: Skyl quinoaen grundigt, rist et finthakket løg og krydderier i lidt olie, tilsæt quinoa og vand, kog.
- Brug quinoa-flager i grød, brød, müsli og pandekager, på samme måde som du bruger havregryn.
- Skjul det i frikadellerne og postejen eller i blendede supper.
- Eller hvad med quino-a-la-mande?
- Lav en lækker frokostsalat med en rest kogt quinoa.
- Køb økologiske "riskiks"* (risgaletter) med quinoa*. Eller økologiske quinoa-flakes*. Der findes også quinoa-mel (max 1/3 af melet i en portion dej). Skyl quinoaen, sæt den i blød i dobbelt mængde vand natten over, koges til morgengrød. Iblødsætning er godt til alle korn og flager, så fordøjes de bedre og næringsstofferne kan bedre optages.
- En rest kogt quinoa blandes med tyk yoghurt og lidt frugt og vanilje og vupti; sund dessert eller lækker morgenmad.
- Kog det med lidt urtebouillon*.
- Kog det og brug det som bøffer i burgere, tilsat økologiske krydderier og økologisk ketchup*.

* = Urtekram produkt.

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Bodil Thestrup sagde...
Hej
Jeg har købt en pose amarant og der står man kan poppe dem, men ikke i olie. Hvordan skal jeg så gøre det?

Venlig hilsen
Skrevet d. lørdag, 16-07-11 15:51

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
Tilmeld dig Urtekrams nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Send
* Påkrævet
 

© Copyright Urtekram 2011