Ca. 10 stk.
Ingredienser:
2½ dl vand - lunt til hævning på køkkenbordet
25 g økologisk gær
1 dl økologisk skyr eller yoghurt naturel
25 g blødt økologisk smør
2 tsk. økologisk gylden sukker*
1 tsk. himalayasalt*
Ca. 425 g mel f.eks. halvt økologisk grahamsspeltmel* og halvt økologisk sigtet speltmel*
Drys
Sammenpisket økologisk æg
Økologiske birkes* eller økologiske sesamfrø*
* = Urtekram produkt.
Rør vand og smuldret gær sammen. Tilsæt skyr, smør, sukker, salt og det meste af melet. Ælt dejen smidig med mere mel til den slipper skålen. Drys skålen med mel og lad dejen hæve koldt natten over eller varmt i et par timer på køkkenbordet. Hæld dejen ud på bordet og tril den i en pølse på ca. 50 cm. Tryk pølsen fladere med kagerullen, til den er omkring 10 cm bred. Skær den i 10 stykker og drej dem, så de bliver lidt skæve. Dyp undersiden i solsikkefrø og læg dem på plade med bagepapir.
Efterhæves lunt i ½-1½ time afhængig af dejens temperatur. Pensl med æg og drys birkes på. Bag lapperne midt i ovnen ved 200° i 18-20 min.
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.