Ca. 20 boller
Ingredienser:
6 dl kold, sort økologisk te (overskud fra dagens te-drikkeri)
5 g økologisk gær
12 g salt*
Evt. frøene af 4-5 stk. grønne kardemomme kapsler
50 g økologisk vildblomsthonning*
150 g økologisk fuldkornsspeltmel*
Ca. 600 g groft ølandshvedemel
* = Urtekram produkt.
Gæren røres ud i den kolde te. Herefter tilsættes salt og honning. Blandingen røres godt igennem. Ønskes en let smag af kardemomme - knuses 4-5 kardemomme kapsler og frøene tages ud. Frøene ristet let på en tør pande og frøene stødes fint i en morder og kardemommen tilsættes til blandingen. Herefter tilsættes fuldkornsspeltmelet og den grove Ølandshvede lidt efter lidt. Dejen røres/æltes godt igennem og må endelig ikke bliver for “fast”. Dejen stilles til hævning 6-8 timer eller natten over, på et køligt sted. Dejen skal være synligt hævet op før du former dejen til boller.
Bollerne formes med en ske og sættes på en bageplade med bagepapir. Bollerne stilles lunt og hæver til ca. dobbelt størrelse. Bages i midt i ovnen ved ca. 190 grader i 15-18 min. Sæt gerne en bradepande med lidt vand i bunden af ovnen, når pladen med bollerne sættes ind. Det giver en sprødere skorpe. Bollerne afkøles på en rist.
Nydes med en kop dejlig varm te.
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.