Madpakken skal både indeholde noget nærende, noget mættende og noget energigivende, og så skal det selvfølgelig også være noget barnet kan lide.
Madpakken er en hilsen hjemmefra, som barnet gerne skulle blive glad for at åbne. Man kan tegne et lille ansigt på ægget, skrive barnets navn med en blyant på en banan. Eller lægge en lille seddel i madpakken med en hilsen fra mor eller far.
Madpakken skal være indbydende og maden håndterbar.
Det kunne eventuelt være:
Rugbrødsmadder med lækker pålæg
Spyd med kyllingefrikadeller
Grove boller
Fuldkorns økologisk grissinistænger*
Rå grøntsager
Poser med økologisk nødder* og økologisk tørret frugt*
Økologisk riskiks*
Frugt
Rester fra aftensmaden
Kyllingedeller til madkassen
Ingredienser:
500 g. økologisk hakket kyllingekød
2 økologiske æbler
1 stort økologisk løg
1 spsk. finthakket persille
1 tsk. økologisk timian*
2 spsk. økologisk rasp*
3 spsk. økologisk urtebouillon*
Lidt økologisk peber*
Økologisk rasp* til at trille dellerne i
Økologisk olivenolie*
* = Urtekram produkt.
Skræl æblet og riv det og løget på den fine side af et rivejern. Bland det revne æble og det revne løg med kyllingekødet. Tilsæt krydderier og rasp. Rør godt. Tilsæt bouillonvandet. Rør. Dæk skålen til og lad farsen hvile i ca. 15 minutter. Form små boller med en teske dyppet i vand og lad dem dumpe ned i raspen. Steg dem på en pande til de er gennemstegte.
Tip! Man kan også stege dem i ovnen ved 160 grader i ca. 15 minutter.
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.