En kampagne for at leve nemt og økologisk er netop sat i gang af Producentsammenslutningen Økologisk Fuldkorn. Med lette hverdagsopskrifter, et allerede velfungerende Facebook-univers, og muligheden for at blive foregangsfamilie er der sat tydeligt fokus på at økologisk hverdagsmad ikke behøver at være svært, tidskrævende eller et af de uoverskuelige projekter der får hverdagen til at ramle. For at bevise dette søger Plan Ø fem danske familier, der har lyst til at teste økologisk hverdagsmad i fire uger, helt gratis.
En holdning til hverdagen
Plan Ø, står som det gode, nemme og brugbare alternative til Plan B – nemlig det at sætte pizzabudet på og så ellers lukke øjnene for alle gode intentioner om at leve mere bevidst.
Line Holmen, fra Urtekram og producentsammenslutningen Økologisk Fuldkorn, siger det således: ”Vi ved det jo godt alle sammen. Vi ved, hvad der skal til for at leve økologisk, sundt og bevidst, og vi kender alle sammen kostrådene, som alligevel ind i mellem kan være svære at følge, når børnefamilierne skal have logistikken til at gå op. Plan Ø er på børnefamiliernes side, og vi leverer nemt og gratis opskrifter, input og ideer til, hvordan hverdagen kan gå bedre og sundere op.”
Mens Tina Møller fra Kohberg og producentsammenslutningen Økologisk Fuldkorn, slår fast at: ”Det er enormt svært at indlemme nye vaner i en travl hverdag. Derfor er det vores mission at være til stede der hvor familierne har brug for os. Lige dér, hvor det er allermest stresset, og hvor det går op for én, at man skal finde på noget nemt til aftensmaden, vil vi aflaste familierne ved at gøre det let at finde et alternativ til traditionelle og mindre bevidste smutveje. Man kan finde sin Plan Ø i butikkerne, men også på Facebook, hvor vi disker op med lækre opskrifter og nemme bud på mad for hele familien."
Test økologisk mad gratis i en måned
Med Plan Ø er det nemlig ikke kun muligt at finde inspiration og opskrifter, men også at teste en økologisk livsstil og finde ud af, hvor nemt det faktisk er. Derfor søger Plan Ø fem familier, der lever i eller omkring følgende fem danske byer:
- København
- Aarhus
- Odense
- Aalborg
- Silkeborg
Familierne skal være klar på at teste Plan Ø’s opskrifter og leve økologisk fra den 15. august og fire uger frem. De udvalgte familier vil få en ugentligt levering af fødevarer svarende til en gennemsnitlig dansk families fødevareforbrug på en uge, derunder opskrifter og ingredienser til syv nemme retter, som er udviklet specielt til kampagnen.
Tilmelding på Facebook
Har din familie lyst til at leve økologisk i fire uger, kan I tilmelde jer på facebook allerede nu.
Skriv PlanØ i søgefeltet eller følg dette direkte link:
http://www.facebook.com/pages/Plan-Ø/131904640218960?ref=hnav
Følg familierne på Facebook og bliv klogere på økologi.
Facebook vil fungere som platform for kampagnen, og her har man som forbruger mulighed for at møde de deltagende familier. Familierne vil blive opfordret til helt ærligt og uden filter at rapportere om deres oplevelser med økologiske fødevarer til PlanØ’s Facebook site. Sitet vil dagligt blive opdateret med nyt om familierne og spændende viden og tips til en sund og økologisk hverdag.
På Facebook vil forbrugerne også kunne læse mere om kampagnen og hente nemme økologiske opskrifter til en travl hverdag.
"Vi ønsker at skabe en bedre hverdag for forældre, hvor de slipper for dårlig samvittighed over for mange Plan B'er. Og vi ønsker at udbrede økologien. Nem mad kan også være økologisk!" siger Line Holmen og fortsætter: ”Derfor er vi også lige dér i hverdagen, hvor familierne er, nemlig på Facebook og i Supermarkederne, hvor det er nemt at få øje på en Plan Ø."
Har du spørgsmål til kampagnen, brug for citater, fotos eller andet er du velkommen til at kontakte Anne-Sophie: annesophie@julialahme.com eller Julia julia@julialahme.com
De to store danske fødevareproducenter Kohberg og Urtekram valgte i 2009 at gå sammen i ”Producentsammenslutningen Økologisk Fuldkorn”, fordi de ønskede at skabe et økologisk fuldkornsalternativ på brødhylderne i supermarkedet og gøre det interessant for forbrugerne at vælge økologiske fuldkornsprodukter. Dette samarbejde har banet vejen for Plan Ø kampagnen, der med helt konkrete tiltag skal vise danskerne, hvor let det er at leve økologisk.