Vi producerer selv vores -serier i Mariager. Men en række af fødevarerne fra Urtekram er importeret fra udlandet.
Nogle af dem er råvarer, vi ikke selv dyrker i Danmark, andre henter vi i andre lande, fordi de har den bedste smag og kvalitet på det økologiske marked.
Vi ved godt, at transporten op gennem Europa eller tværs over oceanerne belaster miljøet, så i flere år har vi arbejdet intenst på, at den skal foregå med mindst mulig udledning af CO2.
Det har bl.a. betydet, at vi i nogle tilfælde har skiftet transportform. F.eks. henter vi i dag vores italienske olier, ris, pasta, tomatprodukter m.v. med tog – det belaster miljøet mindre, end at køre landevejene tynde med lastbil, som det skete for få år siden.
Størstedelen af vores transport foregår dog med skib. F.eks. ankommer de tyrkiske figner, abrikoser og rosiner med containerskib, og det samme gælder sesamfrø fra Uganda og sukker fra Brasilien.
Container transport med skib 75%
Palletransport på vej 20%
Palletransport med jernbane 5%