Vi har altid haft forbrugerne i centrum. Det giver næsten sig selv, når man som os udvikler nye produkter og er afhængig af, at forbrugerne putter dem i indkøbskurven. Derfor har vi besluttet at gøre det endnu mere åbenlyst, at vi vil i snak med jer. Ikke kun om forslag til nye produkter. Men også om de produkter, vi allerede har og alt det andet rundt omkring produkterne. Vi vil snakke med jer om, hvad der er vigtigt for os, når vi produktudvikler. Hvad vi mener, når vi snakker om vores fem værdier som er økologiske originaler, innovation, kvalitet, sundhed og ansvarlighed. Hvordan hverdagen er her på Urtekram i Mariager. Hvordan vores helt eget Urteri, hvor vi håndpakker vores krydderier og teer, egentlig ser ud. Ja, og meget mere! Vi ruller det hele ud i 2011 og glæder os meget.
Første skridt på vejen er, at vi i begyndelsen af marts slår dørene op til en helt ny hjemmeside. Her rejser vi for alvor ud i blogland, giver jer nye muligheder for at lærer os at kende, snakke med os, dele med vennerne og meget mere. Ja, man kan næsten sige, at vi genskaber ideen om samtalekøkkenet på det virtuelle plan. Allerede i april følger nyhedsbrevet med og får en tiltrængt make-over. Og endelig kommer vi til at fokusere endnu mere på Facebook senere på året. Glæd jer!