Velkommen til Urtekram
Lige siden begyndelsen i 1972 har vores hjerter banket for at skabe og distribuere økologiske varer af så høj kvalitet, at de kunne konkurrere med de konventionelle varer. Det har de kunnet i mange år, og det har været fantastisk at opleve det boom, økologien har oplevet. Vi føler, at vi har været stærkt medvirkende til denne proces - blandt andet ved at være løbet forrest og hurtigst, dengang økologien fik plads i Coop-supermarkederne i starten af halvfemserne. Det var og er en milepæl i historien om økologi i Danmark, og vi er meget stolte over, at vi var med til at sætte milepælen op.
Vi mener, at økologi er fremtiden i en verden, hvor tilsætningsstoffer, E-numre, forurening og de deraf følgende livsstilsproblemer har fået lov til at fylde alt for meget. Vi ønsker også at være med til at udvikle økologien, så den både smags-, emballage- og prismæssigt lever op til de krav, forbrugerne til enhver tid måtte have. Vi vil gerne gå forrest i udviklingen af nye, økologiske koncepter og produktionsmetoder, så vi er med til at sikre økologiens fremtid.










Klostermarken 20
urtekram.dk