Fra sukkerrør til emballage
Alle Urtekram plantebaserede emballager bliver produceret af sukkerrør, som stammer fra sukkerrørsaffald fra fødevareindustrien. Det gode ved at anvende sukkerrør er, at det er en fornyelig ressource, som optager CO2 fra atmosfæren. Efter høsten presses saften af sukkerrørene til fødevareproduktion. Den faste del, som bliver tilbage, kan man ikke lave sukker af. Denne masse kan man i stedet fremstille alkohol af. Det er alkoholen, der er udgangspunktet i fremstillingen af Urtekrams sukkerrørsplast. På denne måde anvendes en fornyelig ressource og affaldsfraktionen nyttiggøres. I stedet for at udlede CO2 og dermed belaste miljøet, er produktionen af sukkerrør med til at nedsætte mængden af CO2 i atmosfæren. Det er den omvendte drivhuseffekt.
På sigt vil du fremover kunne finde en lille anmærkning, der angiver, at 50 % vores tuber og 70 % på vores flasker af emballagen er plantebaseret. Selve låget på emballagen er ikke produceret af plast fra bæredygtige sukkerrør. Det skyldes, at vi endnu ikke har fundet en stærk nok løsning, der lever op til vores kvalitetskrav, men vi arbejder på sagen.