Marokkansk spiced burger i fladbrød

Aftensmad
60 min
: 2

Ingredienser

2 stk. Morrocan spiced burger
1 tomat
200 g spinat
200 g snittet rødkål
½ agurk
Syltede rødløg
Hummus
Frisk mynte

Fladbrød 5-7 stk.

1,5 dl lunken vand
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
250 g sigtet speltmel

Syltede rødløg

2 mellemstørrelse rødløg
2 dl fransk æblecidereddike
½ dl rørsukker
15 hele peberkorn
¼ tsk. fennikelfrø

Hummus

400 g. kikærter på dåse
½ citron, saft herfra
1 spsk. tahin
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
Vand
Salt

Fremgangsmåde

Start med at lave de syltede rødløg ved at blande æblecidereddike, sukker og krydderierne i en lille gryde. Når rørsukkeret et opløst tages gryden af varmen.
Snit rødløgene i strimler eller ringe, og hæld derefter eddikelagen over. Lad dem stå og køle.
Lav dejen til fladbrødene ved at blande alle ingredienser sammen i en dejskål og ælt indtil dejen er lind. Den må ikke klistre, så tilsættes en smule mere mel. Lad den stå og hvile i 15-20 min.
Start derefter på hummus. Skyld kikærterne under koldt vand og blend dem (brug gerne en stavblender) med tahin, hvidløg og olivenolie. Tilsæt lidt vand og citronsaften lidt ad gangen, indtil du opnår den ønskede konsistens. Smag til med salt.
Snit rødkål fint, skær tomat og agurk i skiver eller tern og skyl den friske mynte.
Tænd ovnen og varm Marrocan spiced burger i ca. 25 min.
Tag en større pande og tænd for middelhøj varme.
Del dejen op i mindre stykker, så der er 5-7 stk.
Rul stykkerne tyndt ud på et meldrysset bord.
Tilbered fladbrødene på en varm, tør pande. De skal ca. have 3 min. på hver side.
Når Marrocan spiced burger er tilberedte, server dem da i fladbrød med masser af hummus, de syltede rødløg, grøntsagerne og den friske mynte på toppen. Spis de ekstra fladbrød og hummus ved siden af.
Velbekomme.

Lignende opskrifter