Ristet græskar med ingefær, sortkål og quinoa

Aftensmad
45 min
: 4
Her er en rigtig lækker hovedret. Ristet græskar vendes i en utrolig lækker sødlig ingefærmarinade, så det absorberer smag og serveres på en bund af quinoa og sortkål og toppet med valnødder og granatæble.

Ingredienser

1 stort græskar (Butternut eller Hokkaido)
2 dl Urtekram Quinoa
1 terning Urtekram grøntsagsbouillon
1 stort bundt sortkål
1 dl Urtekram valnødder
1 dl granatæblekerner

Ingefærmarinade

1 dl Urtekram olivenolie
3 spiseskefulde Urtekram ahornsirup
2 spsk frisk revet ingefær
Saft og skræl fra 1 stor økologisk citron
1 tsk Urtekram Dijonsennep
1 tsk salt

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på 200 °C. Skær græskarret i 4-5 cm tykke stykker (lad kernerne blive på stykkerne). Læg stykkerne på en bageplade, dryp olivenolie over og tilføj salt og rist i cirka 25 minutter.
Imens sættes en mellemstor gryde med vand i kog, og bouillonterningerne tilsættes. Skyl quinoaen og hæld den i gryden, kog i cirka 12 minutter. Hæld derefter det resterende vand fra.
Rør ingredienserne til marinaden sammen.
Fjern stilkene fra sortkålen. Kom bladene i en stor skål og hæld halvdelen af marinaden i. Vend, indtil alle kålblade er dækket.
Når græskaret er begyndt at få farve, tages det ud af ovnen og pensles generøst med den resterende marinade. Vend også valnødderne i marinaden og læg dem på bagepladen. Sæt tilbage i ovnen i et par minutter, så marinaden karamelliseres på græskarret, uden at det brænder.
Læg quinoaen på et fad. Top med den krydrede sortkål og afslut med græskarstykker, valnødder og granatæblekerner.

Lignende opskrifter