Fastelavnsboller med creme og glasur

Brød & Bagværk
Serveringer: 16

Ingredienser

Dejen

100 g smør
1½ dl. mælk
25 g gær
3 spsk. rørsukker
½ tsk. salt
2 æg
575 g sigtet speltmel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. kardemomme
2 æggeblommer til pensling af bollerne.

Vaniljecreme

3 dl. letmælk
4 spsk. rørsukker
½ tsk. vaniljepulver
2 spsk. majsstivelse
2 æggeblommer

Glasur

100 g flormelis
1 spsk. vand (rødbedejuice for rød glasur)
1 tsk. matchapulver eller havtornpulver.

Fremgangsmåde

Smelt smørret i en kasserolle.
Når smørret næsten er smeltet, tilsættes mælken og kasserollen tages af blusset.
Smulder gæren i skålen og tilsæt sukker og salt og rør indtil gæren er opløst.
Tilsæt dernæst den lune mælke-smør blanding.
Kom herefter æg og alle de tørre ingredienser op i skålen.
Sigt gerne melet og krydderierne så det ikke danner klumper.
Ælt dejen godt igennem, så den er smidig og blød men ikke hænger fast i hænderne.
Lad dejen hæve med et klæde over i 30 minutter.
I mellemtiden laves vaniljecremen.
Kom alle ingredienserne op i en kasserolle og rør godt rundt.
Lad cremen varme op ved middelvarme under omrøring, indtil den tykner.
Cremen tages af varmen og kommes op i en skål.
Dæk med film, helt ned til cremen overflade og sæt på køl. 
Når dejen har hævet rulles den ud i en firkant på ca. ½ cm, på et meldrysset bord.
Del dejen op i 16 små firkanter.
Tag cremen ud af køleskabet, og rør den rundt et kort øjeblik.
Kom en 1 spsk. creme på hver firkant og fold den helt sammen, så der ikke flyder creme ud under Bakingen.
Bollerne ligges på en bageplade med bagepapir, med samlingen nedad.
Lad nu bollerne efterhæve i 30 minutter med et klæde henover.
Lav nu glasuren til bollerne.
Bland ingredienserne sammen og stil skålen til side til senere.
Herefter pensles bollerne med æggeblomme og sættes i ovnen ved 175 grader i 15-18 minutter.
Lad bollerne afkøle inden du pynter med glasur.

Lignende opskrifter